Nyt fra bestyrelsen

Kære alle sammen

Til jeres orientering er her en opdatering på diverse sager:

Træfældning

Den 17. januar 2017 vil birketræet i baggården blive fældet.

Salg af 32B, 2. th.

Den 1. december 2016 overtog Katrine Bojen Krogh 32B, 2. th. Vi håber at I alle sammen vil tage rigtig godt imod hende.

Ordinær generalforsamling 

Vi holder ordinær generalforsamling den 5. april 2017 kl. 18. Vi er ved at undersøge, om vi igen kan benytte Bülowsvej Hallen. I vil selvfølgelig modtage en officiel indkaldelse, men I må meget gerne skrive dagen i kalenderen allerede nu.

Renovering af kloakker

Nogen stykker af jer har spurgt til muligheden for at rykke generalforsamlingen frem, så der eventuelt var mere tid over foråret til at få lavet kloakker. Det er dog ikke muligt for os at have en beskrivelse af kloakprojektet klar før starten af april. Vi holder derfor fast i datoen og drøfter projektbeskrivelsen på generalforsamlingen.

Ødelagte fliser foran hovedhuset

Vi har været og er fortsat i dialog med kommunen omkring de mange ødelagte fliser foran hovedhuset. Mange af fliserne har taget skade af de mange lastbiler, der har holdt parkeret i forbindelse med byggeriet på LIFE. Kommunen har et forslag til omlægning af fliser med mere til politisk godkendelse på nuværende tidspunkt. Godkendes forslaget er det forventningen, at omlægningen sker over foråret. Vi giver jer selvfølgelig en opdatering, når vi ved mere.

Venlig hilsen

Bestyrelsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.